Om os

Velkommen til projekt Ultimate List...

Hvad så, AnViFox her. Som jeg plejer at sige, velkommen til projektet Ultimate List.

I mange år har jeg udviklet Minecraft servere under navne som Cloud Networks, TempraCraft, Westjysk Minecraft, Bloxnet osv. Jeg har altid villet give mere til dansk Minecraft end jeg ellers har, og nu er tiden inde til at gøre det. Denne serverliste er udviklet, fordi der findes meget lidt som den i Danmark. Dem der findes gør arbejdet godt, bevares, men vi mangler lidt en side der gør servere, nye som gamle, nemme at finde baseret på dine interesser og ikke serverens popularitet i forvejen.

Jeg ved, hvor svært det kan være at starte en Minecraft server uden et bagland af spillere der gerne vil ind og spille. Jeg ved, hvor problematisk det kan være at komme i gang. Det er derfor denne serverliste blev udviklet. Her kan du finde servere, helt nye som gamle, moddede med Forge eller på SuperAwesome, uden at skulle bekymre dig om at din server allerede skal have en stor spillerbase.

Du kan bruge Votifier, bannere, navne og MOTD som alle andre lister tilbyder, men her på vores egen måde.

Mit navn er Ulrik, også kendt som AnViFox. Jeg har lavet dansk Minecraft YouTube i mange år, og jeg er sidenhen begyndt at lave lidt real life vlogging om jernbaner og tog. Min store interesse er dog stadig gaming og Minecraft. Det er her jeg startede, og det er her jeg forbliver.

Opret en gratis profil i dag og smid din server op. Sæt Votifier op hertil og hent mit gratis vote.sk skript fra Votifier test siden. Så kan du nemt og hurtigt komme i gang.